Indlæser Begivenheder

Foto: Per Bille

Ny dansk dramatik på scenerne er en samarbejdsproces mellem dramatiker, dramaturg og instruktør. Der findes mange historier om processer der er gået skævt og hvor samarbejdet ikke har givet den bedst tænkelige forestilling. Så hvad skal der egentlig til? Hvordan skaber man den nødvendige tillid, inspiration og kunstneriske nysgerrighed mellem dramatiker, instruktør og dramaturg/teater? Hvem har vetoret på hvad, eller er målet at alle er enige? Hvordan skaber vi de bedste rammer for nyskabende dramatik?

Næstforperson i FDD, dramaturg Emma Kørnøv Bonde, deltager i samtale med dramatiker Jokum Rhode og skuespiller/instruktør Morten Burian. Samtalen modereres af forperson for Danske Sceneinstruktører Lene Skytt og er arrangeret af Danske Dramatikere og Danske Sceneinstruktører.

Kulturmødet på Mors 2024, VÆRKSTEDET, fredag d. 23. august kl. 19.30 – 20.30.
 
Læs mere om begivenheden her: https://program.kulturmodet.dk/events/149685
Scroll to Top